La Cigaralle du Prince de Danemark
| Land: | Frankrig | |
| Druer: | 100% Chardonnay | |
| Distrikt: | Cahors | |
| Vinen: |
”Cigaralle” er et gammelt lokalt begreb, der blev anvendt i Aquitaine og på Toulouse-egnen til at betegne en pavillon eller et lysthus, hvor man kunne hvile sig i de varme timer og lytte til cikadernes sang. Château de Cigaralle’ lysthus blev opført i det 18. århundrede af slottets tidligere ejer Marquis de Pompignan. Det var ét af hans foretrukne inspira-tionssteder, når han skrev sine digte. Vinen gærer ved lav temperatur i rustfri, temperaturregulerede ståltanke for at bevare vinens frugtige karakter og friskhed, der er typisk for Chardonnay-druen. Vinen aftappes på slottet. Vinen har en gylden farve med grønne strejf. Der er aromaer af abrikos og hvid fersken. Vinen har en fyldig og smidig smag og udvikler aromaer af tørrede frugter som mandler og hasselnødder. En afbalanceret og afrundet dejlig Chardonnay.
|
|
| Alkohol%: | 13 | |
| Serveringstemp.: | 12-13 grader C | |
| Producent: |
Château de Cayx har en lang historie. Tilbage i det 14. århundrede var slottet et af de befæstede steder, der kontrollerede sejladsen på Lot floden. Slottet ligger ved den lille slette med landsbyen Cayx. Château de Cayx er ombygget gentagne gange siden det 14. århundrede. De tidligere ejere, Pompignan familien, moderniserede slottet og indrettede de udstrakte kældre med henblik på vinproduktion i det 18. århundrede. Regentparret købte Château de Cayx i 1974. Bygningerne er nænsomt restaureret og er blevet et samlingssted for hele den kongelige familie og den franske gren af familien.
|
Chris Wine Nordic A/S | Herstedøstervej 21 | DK-2600 Glostrup | T. +45 43 43 65 65 | F. +45 43 43 43 59 | E. office.dk@chriswine.dk
