Chablis Premier Cru Montmains Simonnet-Febvre
| Land: | Frankrig | ![]() |
| Druer: | 100% Chardonnay fra Montmains | |
| Distrikt: | Chablis | |
| Vinen: |
Chardonnaydruerne i denne vin kommer alle fra Chablis Premier Cru distriktet Montmains. Montmains markerne ligger syd/sydøst for floden Serein. Markerne har uens beliggenhed og jordbunden er varierende. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år gamle. Druerne høstes ved håndkraft. De presses let, og vinen gærer ved lav temperatur. Vinen hviler herefter med det smagsrige bundfald i 12 måneder, før den tappes på flaske. Vinen er lys gylden. Som Chablis vine generelt er, er denne vin livlig med en overraskende elegance, der både bringer citrus- og appelsinaroma frem og den karakteristiske flintesten, som man finder i Chablis. Efter nogle år på flaske træder de mere modne noter af honning og ristede mandler endnu tydeligere frem. |
|
| Alkohol%: | 13 | |
| Serveringstemp.: | 12-13 grader C | |
| Producent: | Simonnet-Febvre blev grundlagt i 1840 og ledes i dag af vinmageren Jean-Philippe Archambaud. Huset er et traditionelt Chablis hus. Huset ligger i Chablis og med det nye vinifikationsanlæg i Chitry-le-Fort, kombinerer man traditionelle produk-tionsmetoder med moderne metoder. Huset ejer et domæne i Chablis Premier Cru, ”Le Mont de Milieu” og en ejendom i Chablis Grand Cru ”Les Preuses”. Man producerer både Petit Chablis, Chablis, 8 forskellige Premier Crus Chablis og endelig 4 Chablis Grand Crus. Til de vine, hvor man ikke ejer jord selv, køber man druer fra vinbønder, med hvem man har haft kontrakter igennem generationer. Simonnet-Febvre producerer desuden en serie Crémants de Bourgogne. Simonet-Febvre er den eneste producent i Chablis, der producerer Crémant. Simonnet-Febvre ejes af den meget berømte Bourgogne producent Louis Latour.. |
|
| Udmærkelser: |
Chris Wine Nordic A/S | Herstedøstervej 21 | DK-2600 Glostrup | T. +45 43 43 65 65 | F. +45 43 43 43 59 | E. office.dk@chriswine.dk

