Cervaro della Sala, Umbria IGT
| Land: | Italien | ![]() |
| Druer: | 80% Chardonnay og 20% Grechetto. | |
| Distrikt: | Umbria | |
| Vinen: |
Da Marchese Niccolò Antinori - Piero Antinoris bedstefader - besluttede, at han ville producere kvalitetshvidvine, faldt valget naturligt nok på provinsen Umbrien, hvor han købte godset Castello della Sala. Det ligger på toppen af et klippefrem-spring 534 m. over havets overflade 18 km fra den historiske by Orvieto. Godset består af 483 hektar jord med 29 små gårde. Antinori familien har gjort et stort arbejde for at forbedre jorden, som dengang kun bestod af 52 hektar beplantet med oliventræer og vinstokke, og man har gennemrestaureret selve hovedbygningen, som stammer fra middelalderen. Især de store vine fra Bourgogne er inspiration for familien. Cervaro della Sala er en legendarisk vin i Italien. Det er den eneste vin, der har opnået topscore i samtlige årgange i den italienske vinguide Gambero Rosso, siden den blev produceret første gang i årgang 1985. Farven er gylden stråfarvet. Duften er meget frugtig og kompleks med strejf af vanilje og tydeligt præg af Chardonnaydruen. Smagen er fin og velstruktureret med Chardonnay- druens fylde og en god og fin frugtsyre til at skabe en fin balance og en meget lang eftersmag. |
|
| Alkohol%: | 12,5 | |
| Serveringstemp.: | 12-13 grader C | |
| Producent: |
Antinori er Italiens ældste vinproducent, der var
medstiftere af Firenzes vinmagerlaug tilbage i 1385. Huset ejes af Marchese Antinori, der repræsen-terer 26. generation. Standarden for husets vine og kvaliteter er under den nuværende ejer sat ek-stremt højt, og familien har stor betydning ikke kun for egen produktion, men også for kvalitetsudvikling hos andre producenter. Marchese Piero Antinori har 3 gange vundet den fornemme Decanters Winemaker of the Year Award. Familien er med-lemmer af den prestigefyldte forening af vinfamilier Primum Familiae Vini. |

