Bodegas Valdemar

Valdemar_Spain.jpg

Bodegas Valdemar har siden 1890 specialiseret sig i at producere vine af bedst mulig kvalitet på egne druer fra egne marker. I Rioja køber mange producenter vin fra lokale bønder, som kun dyrker druer, og ikke laver vin. Men ved at basere produktionen på egne marker har man kontrol over hele processen fra det meget vigtige arbejde i markerne og på stokkene og druerne, til høsten, vinifikationen og lagring etc.
I 1981 byggede Bodegas Valdemar det, der dengang blev betragtet som et de mest moderne vinhuse iverden, men man har siden formået at følge udviklingen for konstant at være med i eliten. Både Conde de Valdemar og Esencia serierne høstes fra de 400 hektarer, som huset ejer, fordelt over alle tre underregioner i DOC La Rioja. Vinene fra Bodegas Valdemar er igennem tiderne blevet højt præmieret i den internationale verden - senest med både guld og sølv ved The International Wine Challenge.
Chris Wine Nordic A/S | Herstedøstervej 21 | DK-2600 Glostrup | T. +45 43 43 65 65 | F. +45 43 43 43 59 | E. office.dk@chriswine.dk