Chris Wine Nordic A/S
Chris Wine Nordic A/S består af selskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Chris Wine Nordic er én af de største vinimportører på det nordiske marked.
Det oprindelige selskab blev stiftet af Erling Carl i 1977, og blev indtil September 2009 drevet af sønnerne Michael og Gert Carl. Den 15. september 2009 blev Chris Wine A/S overtaget af Premium Wine ved Philip Sager og en række eksterne investorer. Ved købet overtog man datterselskaberne Chris Wine Sweden, Vinvännerne i Sverige, Chris Wine Finland og Chris Wine Norway samt alle handelsaktiviteter i Danmark.
Chris Wine Nordic A/S har en stærk portefølje af internationale vinmærker fra hele verden. For alle mærkerne gælder det, at vi har eneforhandling. I tillæg til disse internationele mærkevarer ejer Chris Wine A/S en række heraftappede egne vinmærker.
Vore leverandører er nøje udvalgt for at sikre kvalitet, leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser. Med mange af vore leverandører har vi igennem et tæt og mangeårligt samarbejde udviklet et partnerforhold, som gør os i stand til at udvikle produkter og vine til kundernes behov. En række af vore leverandør aftaler går mere end 25 år tilbage i tiden.
Firmaets strategi er at kunne servicere og levere samtlige sektorer af det nordiske marked.
For en del af sortimentet er vore kunder grossistkæder, supermarkedskæder og grænsebutikker.
Under navnet Premium Wine by Chriswine Nordic har vi et separat sortiment som udelukkende sælges via Hotel & Restaurant og til vinhandlere.
Dette sortiment sælges ligeledes til Nordic Travel-Retail, som servicerer færgelinier, lufthavne og flyselskaber i Norden.
For yderligere information om sortiment se venligst under producenter og produkter.
